“The map is not the territory”1https://en.wikipedia.org/wiki/Map%E2%80%93territory_relation
Når vi bevæger os ind i tarottens verden er det som at komme ind i en anden dimension, eller en anden verden, hvor et andet sprog end det vante tales. Vi vælger at kaste os ud i det.
De næste to kapitler kommer til at handle om denne verden, og de omfatter følgende emner: Symboler og Synkronicitet.
I kapitlet om symboler vil jeg skrive om hvad et symbol er, hvad det symbolske er og kan, og om hvordan symbolsproget er det, som tarotten benytter sig af.
I kapitlet om synkronicitet kommer det til at handle om, hvad synkronicitet betyder – og måske også om hvad det ikke betyder.
I kapitlet om det imaginære skriver jeg om hvad denne dimension er for en størrelse, om hvorfor den ikke “bare er fantasi”.
Disse tre emner skulle gøre det muligt for os at forstå ikke så meget de enkelte kort – det kommer senere – men selve den verden, som tarotten er gjort af.
At begive sig ud på denne rejse og ind i den anden verden er netop det, som Narrens rejse handler om. Og det kræver at vi sætter dét på hold, om vi normalt benytter os af i den såkaldt virkelige verden: vores opfattelse af hvad der er realistisk, vores fornuft, og vores opfattelse af årsagssammenhænge.
Det er som at begive sig med Alice ned igennem hullet, for at opdage at alt er meget anderledes i den verden end i den sædvanlige; we are all mad as a hatter. Eller for at bruge et andet eksempel fra litteraturen; at begive sig med drengen Jakob ind i Peter Plys’ verden, der blandt andre er befolket af et depressivt æsel, en kængumor med unge, en grisling, samt en manisk tiger.
Ja, egentlig er det ikke helt forkert at opfatte rejsen ind i tarottens verden som en rejse ind i magiens, fortællingens, eventyrenes eller drømmenes verden, hvor de sædvanlige regler om ikke er sat ud af spil, så dog er anderledes.
Jeg kunne også godt have nævnt Narnia-bøgerne som et eksempel til at illustrere min pointe. Problemet med Narnia-bøgerne er, at de er en kristen allegori og det bliver lidt trættende i længden. Dog er der én af dem, der skiller sig ud, nemlig Troldmandens nevø hvor to børn finder to ringe, der fører dem ikke blot til én anden verden men til mange andre verdener. Faktisk kommer de til at tage heksen med fra en døende verden til den nye verden, Narnia, og igennem det victorianske London på vejen med megen tumult til følge.
Også her må man overgive sig til fantasien og fortællingen, hvor der ikke blot er én verden, men mange. og det at overgive sig kaldes suspension of disbelief. Vi sætter vores manglende tro på at det kan finde sted på hold.
Mit budskab er, at når vi går ind i tarotkortenes verden, møder vi de samme skikkelser, som vi kan forvente at møde i ethvert eventyr: prinser, prinsesser, konger og dronninger, tiggere og gniere, eneboere, Døden, en mand der hænger med hovedet nedad, kloge koner og talrige forskellige dyr – for blot af nævne nogle få af dem. Og de har alle noget at fortælle os, sammen eller hver for sig.
Og dét sprog vi må lære at forstå og lytte til er billedernes eller symbolernes sprog. Det imaginære taler til os gennem billeder og symboler, og det imaginære er lige virkeligt som vores egen verden.
Så for at kunne lytte til alle disse skikkelser, der befolker denne anden verden er vi nødt til at lære deres sprog at kende og forstå, hvilket territorium vi befinder os i.
Så de følgende kapitler udgør måske nok en slags Baedekar2Baedekar udgav nogle af de første rejseguides på markedet fra 1830’erne, og siden blev det et generisk udtryk for rejseguides til dette forunderlige sted, men du kan ikke forlade dig på, at vejen ikke lige pludselig skifter retning ligesom trapperne på Hogwarts, eller at skikkelserne ikke taler om noget helt andet end det, som du havde forventet at høre.
Hej Kristine
jeg begyndte at læse dit kursus i tarot-kort, som jeg synes er meget spændende, men pludselig var det slut efter “En anden verden” – ingen symboler, ingen synkronicitet, ikke noget imaginært, og det sidste indlæg er fra april. Er det mig, der bare ikke kan finde det, eller er der en anden grund?
På forhånd mange tak – jeg vil meget gerne læse videre.
Mange hilsner
Annette
Kære Annette Lind
Det skyldes simpelthen, at jeg ikke har fået skrevet mere, desværre 🙁 Men jeg vil forsøge at komme videre med det. Tak for dine gode ord.