Ideen om Narrens rejse er en hyppigt anvendt metafor på arbejdet med tarotkortene. Narren er – som vi skal se se – det rene nul; ren væren, frihed, uskyld, barnlighed, begyndelse, potentiale.
Vi kan forestille os, at vi med Narren tager turen igennem hele Den Store Arkana fra hans eget udgangspunkt 0 til i trumf nr. 21 Universet. På den måde bliver det en udviklingsrejse. Eller vi kan forestille os hvert kort som en dør i en lang korridor. En dør der åbner op for en ny verden, når vi træder indenfor.
Det er med Narrens barnligt undrende, ægte frydefulde attitude, vi kan tilgå de enkelte kort. Narren er sådan en happy go lucky fyr, der som Pippi Langstrømpe siger: “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt finde ud af”. Der er ingen begrænsninger – eller værdier – endnu. Der er kun uendeligt mange muligheder. Narrens velsignelse og forbandelse er, at han vedbliver at være et nul. Et lykkeligt fjols, men det gør ham på en eller anden måde ikke-virkelig.
De enkelte stop på rejsen fortæller hver deres historie, udgør hver deres begrænsning eller værdi, erfaring eller læring. Med ordet “begrænsning” mener jeg det, at noget er én ting og ikke en anden. Vi kunne også kalde det diffentiering.
Når vi bevæger os ned ad Bjergets tinde, som Narren står på, oplever vi at verden giver os nogle muligheder og ikke andre. Det er igennem denne verden af muligheder og begrænsninger, som de enkelte kort udtrykker, at vi kan opnå erkendelse af os selv og verden – og visdom.
Imidlertid skal vi være bevidste om, hvilke metaforer vi anvender. Det gælder egentlig på alle niveauer af livet. Ideen om en rejse implicerer, at vi er på vej et sted hen, at der er et mål. Men her er der ikke nødvendigvis et mål – for når vi til Universet – kan det være at vi finder at vi står tilbage på bjergtinden.
Det er vejen, der er selve læringen – ikke at nå frem til et bestemt mål.
Vandreren, Hieronymus Bosch, 1516
Stephan A. Hoeller udtrykker det således:
“The experience of living teaches us that life has no static objective. Humanity and nature are forever becoming, but never fully become. We grow, not in order to arrive at a fixed level of growth but because growth is essential to our well-being. When we move from one area of experience to another, we remain as we have always been – a center of consciousness moving through an ever-changing panorama of activity and environment. To accept that life is purposeful and meaningful does not enevitably lead to the conclusion that it is objective in any particular condition or place. Indeed the true reason for the journey may well be the journey itself.” 1Hoeller, Stephan A: The Fool’s Pilgrimage, 2004, p. 118.
Selvom ét af dine formål med at gennemgå narrens rejse – dvs arbejde med tarot – kan være at opnå visdom er det vigtigt at holde sig for øje at der ikke her er et mål. I visdommen ligger netop erkendelsen af at rejsen er selve formålet med rejsen. Og selv når vi har opnået visdom eller oplysning på ét plan tager vi blot en tur mere i den spiral eller mandala som tarot udgør.
Vi vender tilbage til udgangspunktet, bjergtinden, og starter forfra.
Bon voyage!
Her tænker du på “Narrens rejse”