Tarotjournalen

Visdommens bog er ikke en facitliste eller et symbolleksikon. Formålet med dette online kursus er, at du får din egen levende relation til tarotkortene. Derfor vil de enkelte beskrivelser af kortene være forholdsvis korte og egentlig mest ment som en form for vejvisere. For det er din vej.

Derfor vil jeg opfordre dig til at føre en tarotjournal. Hvis du allerede skriver dagbog kan en tarotjournal eventuelt blive integreret med denne. Ligesom med dit valg af sæt er op til hvilken slags notesbog du vil bruge og hvordan du vil bruge den.

For hvert kort vil jeg stille en opgave eller flere. Her opfordres du til at skrive dine tanker om kortet ned. Men du kan også tegne eller klistre billeder ind i din tarotjournal. Det er helt op til dig. Du kan:

  • skrive dine egne fortolkninger af kortene
  • skrive dine oplæg
  • opfinde dine egne oplæg
  • trække et kort hver morgen eller aften og skrive om det i relation til dagen
  • skrive om dine drømme i forbindelse med kortene
  • nedfælde imaginære samtaler med kortene – fx hofkortene
  • skrive om hvilke sange, film eller bøger kortene minder dig om? Eller specifikke figurer i disse
  • skrive om symboler eller farver i kortene.
  • skrive om, hvordan disse
  • skrive historier om personerne på kortene – hvor skal personen i 8 Bægre fx hen og hvor kommer vedkommende fra
  • Etc.

Det er kun din fantasi der sætter grænsen for, hvordan du kan bruge tarotjournalen. Men jeg vil bede dig om at skrive dine tanker om de opgaver, der stilles undervejs i kurset. Så får du mere ud af Visdommens bog. For formålet er at du opbygger din egen levende tarotvisdom. Og formålet er at du engagerer dig på en levende måde med billederne og symbolerne i tarotten, således at du så at sige gennem den levende relation kan leve det som Jung kaldte det symbolske liv .


2 meninger om “Tarotjournalen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *