Vand

Vand relateres til Bægrene, der repræsenterer introspektion, det ubevidste, intuition, kærlighed og medfølelse.

Jeg tænker tit på linjen “You’ve got the cool water, when the fewer is high”. Vand afbalancerer elementet ild. Til tider så meget at ilden slukkes, i andre tilfælde er det livgivende, når vi oplever tørke og udbrændthed, når der har været for meget gang i den.

Vand kan være helbredende som fx i kilden i Lourdes og andre helligsteder. Vi bruger vand til at vaske og opfriske os i, at rense os og forny os. Vandet kan altså virke helende, rekonstituerende, og uden vand kan vi slet ikke leve.

Men vi kan også drukne i for mange mængder af vand, såvel i bogstavelig forstand, som i overført betydning. Vandet (og Bægrene) står for det ubevidste, og hvis vi lader os overvælde af mødet med det  forbliver vi netop ubevidste, overvældede, druknede. Vandet skal altså afmåles i de rette mængder for at virke helbredende og livgivende.

Vi taler om det stille vand med den dybe grund, og vi kender fra folkelegender til de væsener der lever i vand, havfruer, søuhyrer, vandnymfer og sirener.

Der er endnu et aspekt ved vand, jeg vil fremhæve; dets piblen og strømmen, dets bevægelse, den måde det kan komme ind alle steder og det at det over mange år kan omforme selv klippen.

Nota Bene: Dette indlæg har tidligere været bragt på primamateria.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *